KILLER JELLYFISH
Kunst på Roskilde: Perfekt performance, flyvende dræbergople og magiske parykker
Mathias Kryger anmelder kunstværker på Roskilde Festival.
Dræbergople fanget
Jeg har kun set Tue Greenforts store transparente luftballongople flyde hen over den dramatiske Roskilde-himmel på de sociale medier.
Torsdag og fredag var den, grundet vindforholdene, tæmmet på jorden, så den ikke fløj væk.
Som en veninde sagde, var det næsten symbolsk – et element, hun opfattede som en styrke ved fortællingen om denne dræbergople, der potentielt, hvis økosystemet tillod det, vil overtage hele kloden. Og værkets skulpturelle kvaliteter taler et tydeligt sprog og formidler fint fortællingen om den invasive art.
Den ligner en dybhavs-alien. Med elektrisk lys. Som sådan er den et smukt og posthumant spejl holdt op for mennesket.
Kunsten.nu
Tue Greenfort (DK): Dræbergople
Sted: Art Zone
Tue Greenfort sætter en kæmpe goplelignende heliumballon op i Art Zone. Værket undersøger festivalen som et socialt fænomen i sameksistensen mellem natur og menneske og udforsker vores forhold til andre, ikke-menneskelige arter.