LGUFREMMOS

M100

Udstillingssted for samtidskunst, Søndergade 26, Odense

7. – 29. august 2021

LGUFREMMOS

Som et indlæg i debatten om insektdød og de grønne kommuners bejlen til borgernes grønne samvittighed, kredser den om de invasive arter som overtager, og menneskets rolle i udslettelsen af de arter som forsvinder.


I øjeblikket ser vi færre og færre insekter, – sommerfugle og bier. Der er flere og flere invasive arter som breder sig, både planter og dyr finder nye egne af verden at indtage, menneskets globalisering har medført deres spredning. Vi ser planter som hybenroser, bjørneklo og japansk pileurt som finder sig godt til rette og bliver en del af vores natur. I havet afløser Stillehavsøsters de europæiske, og på land er mårhunden nu almindelig.
Tue Greenfort beskæftiger sig med økosystemer og naturforståelse. På udstillingen vil man kunne se nye arbejder; cyanotypier af planter og 3d-print af et mosasaurus kranie fundet i en saltmine ved Maastricht-deltaet i Holland. En glasvase formet over den invasive Armensk brombær, en stærkt invasiv art som truer biodiversiteten og fortrænger de hjemmehørende planter hvor den spreder sig.


Mosasaurus var en vandlevende øgle som uddøde for 66 millioner år siden, som i Tue Greenforts kunst er blevet ikon for en forestillet naturbevarende bevægelse i Holland. Værket bevæger sig som ofte i Greenforts kunst, på grænsen mellem det konkret naturvidenskabelige og det fantasifuldt utopiske.

Natura naturans
Tue Greenforts omvendte sommerfugl på M100
Theis Vallø Madsen

Som børn får vi at vide, at vi ikke må røre sommerfuglens vinger, fordi den så mister
evnen til at flyve. I den østlige og vestlige kultur har voksne til gengæld ingen berørings angst over for det lille insekt med de smukke, skælklædte vinger. Få dyr har måttet bære så tung en symbolik som sommerfuglen.


I den græske mytologi var sommerfuglen et symbol på sjælen repræsenteret ved den græske gudinde Psyche med sommerfugle- vinger. I nyere tid er sommerfuglen blevet brugt som forklaring på et princip inden for kaosteori, nemlig the butterfly effect, som dækker over tilsyneladende små tilfældighe- ders store betydning i komplekse systemer. Hvis en sommerfugl basker med vingerne i Texas, kan det skabe en orkan i Kina.
I kinesisk filosofi fik sommerfuglen en hovedrolle i et grundlæggende spørgsmål om menneskets eksistens efter en nat, hvor filosoffen Zhuang Zi i sine drømme havde fløjet rundt fra blomst til blomst fuldt overbevist om, at han var en sommerfugl. Da han vågnede, stillede han sig selv spørgsmålet, om han var Zhuang Zi, der drømte, at han var en sommerfugl, eller en sommerfugl, der drømte, at den var Zhuang Zi. Det lille insekt har måttet bære både sjælen, verdens kaos og erkendelsesteoretisk skepticisme på sine smalle skuldre.


En gennemgående symboludnyttelse af sommerfuglen handler om dens forvandling fra larve til puppe til sommerfugl. Mennesket har brug for sommerfuglen til at forstå sig selv og sine omgivelser som et sted, hvor forandring er et grundvilkår, skønhed er midlertidig, og døden uundgåelig. Det er sommerfuglen og ikke humlebien, som trodser sin overvægt ved at flyve frit omkring.


Tue Greenforts sommerfugl bliver brugt på en anden måde. Den er repræsentant for et økosystem, som bliver stadig fattigere og mere ensformigt pga. menneskeskabte klimaforandringer. Det er en udvikling båret frem af en forestilling om naturen som et uforanderligt sted. Sommerfuglen er ikke en metafor for noget andet, men en lille, meget håndgribelig del af en større krise.


1600-tallets filosof Baruch de Spinoza beskrev to tilgange til naturen. Den ene kaldte han natura naturans, naturerende natur, hvor naturen var en verden i bevægelse. Den anden kaldte han natura naturata, natureret natur, hvor naturen var en verden af objekter. Den første betydning ser på naturen som et sted i stadig skabelse, mens sidstnævnte betydning ser naturen som et sted, der allerede er skabt. Det er naturen som proces over for naturen som produkt.


Tue Greenforts planter og dyr er en del af natura naturans. De er formet af enkelte dyr og planter, men denne omformning eller omplantning peger på naturens egen konstante forandring. En forandring, som eskalerer i stadig større tempo. Den store havøgle Mosasaur fra kridttiden dukker frem igen i form af et 3D-printet kranium, og den får selskab af planter som cyanotopier og et invasivt brombær som glasvase. Kunsten må finde nye former for de dele af naturen, som forsvinder. Den kan vise, at naturen ikke er symbolsk eller kontrollerbar, men konkret og under konstant forandring.

LINKS

www.m100.dk, www.facebook.com/m100.dk,
www.instagram.com/m100odense


Udstillingen er støttet af Det Obelske Familiefond og Odense Kommune, Kulturkontakten